Mørkenborg Dessage
Arrangementer
Hos Mørkenborg Dressage præsenterer vi stolt en række fantastiske arrangementer i løbet af året og vi har stor tilslutning både fra udefrakommende og fra alle dem, som har heste opstaldet på Lisedal.
Sommerskole
uge 27 – 2024
Denne nye ide er blevet søsat pga. flere har ønsket om dette kunne være en mulighed hos Mørkenborg Dressage.
Ideen er at kombinere et seriøst træningsophold med masser af vidensdeling og hygge omkring din hest/pony. Du skal medbringe egen hest eller pony og I indkvarteres begge to hos Mørkenborg Dressage.
På sommerskolen får hver deltager en halv times eneundervisning om dagen. Derudover inviteres der på oplæg fra eksperter fra hesteverdenen, som vil give gode råd og ny læring til optimering af enten dig selv eller din hest hjemme og til stævne. Sidst på ugen inviteres kompetent rytter eller dommer, som deltageren rider program for og giver feedback.
Pris for deltagelse i sommerskole er 3900 kr. for heste/ponyer opstaldet hos Mørkenborg Dressage og 4500 kr., hvis du kommer ude fra. Prisen inkluderer fuld forplejning af rytteren, opstaldning af hest/pony (spåner medbringes), soveplads (der medbringes liggeunderlag/madras og dyner) i stor gildesal i vores stuehus, 4 eneundervisnings lektioner ved undertegnede, samt deltagelse i foredrag/oplæg med hesteeksperter og gennem ridning af dressurprogram ved dommer eller kompetent rytter. Desuden en t-shirt pr. deltager.
Sommerskole afholdes mandag den 1. juli fra kl 16:00 til fredag den 5. juli kl. 17:00
Ønsker du at deltage, så skriv en mail til sidsel@team-si.dk med navn, adresse og mobil, t-shirt størrelse, samt info og dig og din hest/pony.
Tilmelding starter mandag 1. april 2024 – Tilmeldingen er først bekræftet når jeg har sendt en mail retur med svar. Depositummet på 1000,- bedes indbetales umiddelbart efter bekræftet tilmelding. Det resterende beløb indbetales inden 1. juni 2024, til samme kontonummer som fremsendes ved tilmelding.
Miljøtræning
Her er det muligt på alle niveauer og udfordre sin hest i at møde flag i bevægelse, flag på barriere, plastik på gulvet, presninger, op på trækasser, igennem plastik, trommelyde fra trommer, alt imens der rides sikkert og forsvarlig rundt i hallen.
Christian Madsen, som til daglig træner politiets heste er eminent til at lure hvad de forskellige heste kan håndtere og hvad de skal bydes. Retter selvfølgelig på rytteren, så rytteren som det mindste ikke tvivler på opgaven og får sig placeret korrekt og hjælper hesten igennem de forskellige udfordringer.
For interesse i disse dage kontakt på mail, ring eller sms.
Rid for en dommer dage
Minimum en gang om året afholder vi hjemmebanetræningsdage, hvor vi rider program for uddannet dommer, vi opvarmer i ridehuset og så rider vi selvvalgt program udendørs. De sidste par år har det været skærtorsdag.
For interesse i disse dage kontakt på mail eller sms.
Lange liner
Siden sommeren 2023 har vi en gang om måneden haft glæde af Jean Van Deventer, som hjælper os alle med at lære at køre vores heste i lange liner, noget jeg selv aldrig har prøvet før, men er super inspireret af.
Vi fylder dagene op pt., men evt. venteliste er mulig at komme på. Kontakt på mail eller sms.


